Hope

Dina  har igen overrasket os med en flot TOV? silver mosaic pige her den 03. marts 2007. Vi vidste Dina var drægtig med sit 2. kuld sammen med Sushi, men med den vægtstigning hun havde, gættede jeg på en enkelt ung eller måske to. Cirka 2 uger før hun skulle føde, fandt jeg hende meget sløj i bunden af buret. Hendes krop gik i kramper og hun lignede en med epilepsi. Vi kørte hurtigt til dyrlægen, som kunne konstatere at Dina havde høj feber og infektion. Hun fik Baytril. Lægen sagde der var store chancer for Dina ville miste ungen/ungerne, og hverken hende eller jeg kunne mærke liv. Vi blev enig om at se hvordan Dina klarede sig med Baytril før vi snakkede om evt kejsersnit osv.
Dagen efter Baytil kurten startede, var Dina sit gammel jeg igen. Der havde været fremskridt dagen før, men nu kunne man slet ikke se hun havde fejlet noget. Vi blev enig med dyrlægen om at holde øje med Dina, og komme med hende hvis hun ikke selv fødte sine unger eller virkede som om infektionen kom igen. Jeg kunne stadig ikke mærke liv i Dinas mave, kun nogle hårde genstande, men ingen bevægelse. Vi var siket ungen/ungerne var døde.

I går, vågnede jeg og kunne se Dina snart skulle føde. Først kom der en dødfsødt næsten helt hvid pige på 12 g. Næst, en meget svag pige på 40 g. Hun lå bare på bunden af buret. Hends pels havde et flot TOV hvid mønster. Store hvide pletter afvekslede med kul sorte pletter. Hun levede i cirka en halv time. Jeg trode det hele var færdigt. Moderkagen kom, og jeg gjorde rent i buret. Dina virkede meget stresset og forvirret, men det var kun naturligt, mente jeg.

Omkring en time senere var der mere uro i buret, og så kom der endnu en TOV? silver mosaic pige til verden. Hun havde lukkede øjne, vejde 35 g, og virkede ikke "stærk", og sagde ingen baby lyde. Dinas unger er altid meget snaksalige, og Dina så ud til at være mere forvirret end før, og ungen var ikke stærk nok til at søge hen til Dina. Jeg ventede en time, og så tingene an.Så tog jeg ungen ud og fik vaskede hendes øjnene åbne. Jeg fandt modermælkserstating frem og pipetten, og gik i gang. Planen var at giv ungen lidt energi, så hun selv kunne begynde at opføre sig som en "normal" unge. Jeg fortsat hele dagen og indtil kl 4 i nat. Så gik jeg i seng. Imellem fodringer, var ungen skiftevis i buret, og under min trøje så hun kunne varmes.

Jeg håber planen har virket, for her til mnorgen ligger ungen under Dina i den rigtige pattestilling, og der kommer små baby lyde frem. Det er ro i buret, og Dina vasker og plejer ungen som sædvanlig. Jeg giver ungen nogle dråber mælk i løbet af dagen, når Dina alligevel forlader hende i få minutter for at spise. I morgen håber jeg Dina selv kan klare tingene.

Vi har døbt den lille mirakel, Hope, for vi håber hun klarer sig.

Billederne er ret dårlige. Jeg venter bedre billeder snart, når min datter kommer med kameraet vi plejer at bruge til chin billeder.

Allerede dagen efter, var Hope meget frisk. I løbet af natten havde Dina overtaget rollen som mor, og både hun og Hope opførte sig som de skulle. Hope tabt 6 g i løbet af de næste par dage, Men hun var meget frisk og aktiv. For et par dage siden begyndte hun at tage på, og nu vejer hun, en uge efter fødslen, 36 g. Vi håber på at tage nogle bedre billeder af guldklumpen snart.