| Velkommen | Mød vores dyr | Unger til salg | Tidligere kuld | Mindesider |
Peanut er Dinas mage. Han er en Silver Mosaic, og hans stamtavle kan ses her. Vi fik ham sammen med Pika fra en chinfarm på Fyn i november 2001. Da var han en 10-12 uger, og ikke andet end en lille hvid uldklump. Selv om han aldrig havde været vant til at være i menneskehænder, blev han meget hurtig tam. Desværre, et par måneder efter vi fik Peanut, fik
han hvad der lignede en alvorlig øjenbetændelse i hans
højre øje. Problemet blev kun værre trods
antibiotisk øjensalve fra øjenlægen, og snart havde
Peanut en bylde på størrelse med en lille bordtennisbold
siddende på snuden under øjet. Øjet kunne ikke
engang åbnes. Peanut måtte tilbage til dyrlægen, som
opdagede at han havde betændelse i en tårekirtel. Efter den
blev drænet, og Peanut fik antibiotika, øjensalve og noget
til at skylle såret med hver dag, blev han rask. Dog har han
stadig en mindre irritation i højre øje i dag, som
gør at han nogle gange er lidt fugtig rundt om øjet. Han
kunne opereres og få fjernet tårekirtlen, men da det ikke
generer ham, vil vi ikke risikere at han skal i fuld bedøvelse. Men den store bylde medført at Peanuts øverste
fortænder begyndte at vokse meget skævt. Tænderne i
undermunden fulgte trop. Peanut var på besøg hos
tandlæge eksperten hvor han fik klippet fortænderne og vi
fik at vide hvordan vi skulle så fortsætte med at
gøre det resten af Peanuts liv. Det gøre vi så.
Peanut er god til at sidde stille og få klippet tænderne
cirka en gang om måneden. Peanut er en meget bestemt fyr med sine helt egne meninger. Selv godbidder kan ikke få ham til at ændre mening, når først han har bestemt sig for noget. Han er virkelig "konge" i eget bur - eller det er noget Dina lader ham gå og tro! Så snart han er ude på løbetur, er han en helt anden. En rigtig "babyagtig" fyr, der gerne vil kæle, og skal checke og se om det er nu ok, det han laver. Peanut og Dina fik et kuld unger den 21. februar 2004. Du kan
læse om dem her. |