| Velkommen | Mød vores dyr | Unger til salg | Tidligere kuld | Mindesider |
Mr. Muffin er en TOV Ebony han. Ham valgte vi fra Silky Chins chinchillaopdræt, da han kun var 7 dage gammel, så vi har fulgt hans udvikling lige siden. Mr. Muffin går i bur sammen med Pika,
og selv om han laver meget store armbevægelser for at
fortælle omverdenen, at det altså er ham er bestemmer alt,
er han ligesom de fleste andre han-chinchillaer der deler bur med
hunner, nummer sidst i rangordenen. Men Mr. Muffin har æren i
behold - han lader som om han alligevel ikke er interesseret i
det Pika snupper fra ham! Mr. Muffin er meget kælen, især
når han er udenfor buret. Han elsker at hoppe op på os for
så at sidde og smukkesere sig, for Mr. Muffin synes selv han er
meget flot. Alt for flot til at han er særlig interesset i at
parre sig med Pika. Det synes vi, men her i juni 2003 , kan jeg mærke liv i
Pikas mave. Det ser ud som om Mr. Muffin er en "genert elsker" og laver
denne slags når vi andre ikke ser på. Vi glæder os
til Pika føder. Fornylig fik Mr. Muffin dommerens ord for han er flot. Til vores stor overraskelse, blev han kåret som "Udstillingens Bedste Han" ved udstillingen i Hald i november 2002. Så nu kan han puste sig op til endnu større højder. Mr. Muffin vil gerne have alle ser på hans stamtavle, og hvis du gerne vil føje ham, kan du klikke her. |