Peanut var Dinas mage. Han var en Silver Mosaic, og hans stamtavle kan ses her. Vi fik ham sammen med Pika fra en chinfarm på Fyn i november 2001. Da var han en 10-12 uger, og ikke andet end en lille hvid uldklump. Selv om han aldrig havde været vant til at være i menneskehænder, blev han meget hurtig tam.
Desværre, et par måneder efter vi fik Peanut, fik
han hvad der lignede en alvorlig øjenbetændelse i hans
højre øje. Problemet blev kun værre trods
antibiotisk øjensalve fra øjenlægen, og snart havde
Peanut en bylde på størrelse med en lille bordtennisbold
siddende på snuden under øjet. Øjet kunne ikke
engang åbnes. Peanut måtte tilbage til dyrlægen, som
opdagede at han havde betændelse i en tårekirtel. Efter den
blev drænet, og Peanut fik antibiotika, øjensalve og noget
til at skylle såret med hver dag, blev han rask. Dog havde han
altid en mindre irritation i højre øje, som
gjorde at han nogle gange var lidt fugtig rundt om øjet. Han
kunne være blevet opereret og for at få fjernet
tårekirtlen, men da det ikke
generede ham, ville vi ikke risikere at han skulle i fuld
bedøvelse.
Men den store bylde medført at Peanuts øverste
fortænder begyndte at vokse meget skævt. Tænderne i
undermunden fulgte trop. Peanut var på besøg hos
tandlæge eksperten hvor han fik klippet fortænderne og vi
fik at vide hvordan vi skulle så fortsætte med at
gøre det resten af Peanuts liv. Det gjorde vi så.
Peanut var god til at sidde stille og få klippet tænderne
cirka en gang om måneden.
Desværre, den26. oktober 2004 tog Peanut sin sidste tur
til dyrlægen. Han var cirka en uge før pludseligt begyndt
at savle og kunne ikke spise trods at hans fortænder var
pænt klippet. Dyrlægen mente at tænderne var begyndt
at vokse i i kraniet på ham pga. deres skæve stilling og
det gjorde så ondt at han
ikke vil tykke. Derefter voksede hans kindtænder til og munden
ikke kunne lukke. Så lille Peanut blev aflivet mens han lå
hos mig.
Peanut var en meget bestemt fyr med sine helt egne meninger. Selv godbidder kunne ikke få ham til at ændre mening, når først han havde bestemt sig for noget. Han var virkelig "konge" i eget bur - eller det er noget Dina lod ham gå og tro! Så snart han var ude på løbetur, var han en helt anden. En rigtig "babyagtig" fyr, der gerne ville kæle, og skulle checke og se om det var nu ok, det han lavede.
Peanut og Dina venter et kuld unger sammen den 31. oktober,
så Peanut bliver far til sin 6. kuld cirka 5 dage efter han er
kommet i rosinhimlen. Vi kommer til at savne Peanut rigtig meget.