| Velkommen | Mød vores dyr | Unger til salg | Tidligere kuld | Mindesider |
|
Nutly var en lille "hun" chinchilla som jeg købte af nogle private ejere til at dele bur med Dina. Det havde været et år siden Dina fandt sin vej til os, og jeg havde læst at chinchillaer var flokdyr og at man helst skulle have to. Vi blev dog enige om at det skulle være en pige, for vi vidste intet om det at få unger og finde nye hjem til dem, osv. Da jeg var ude hos sælgeren havde de tre hetero beige "hunner" fra samme kuld at vælge imellem, og jeg valgte den med det mest rolige sind. Mens jeg var derude, lagde jeg mærke til at alle tre "hunner" så noget anderledes ud bagi end Dina, men sælgeren forklarede at de havde haft mange kuld unger og hun var sikker på at det var 3 piger. Så hjem kom "hun". Alt gik godt i mange måneder og vi blev hurtigt enige med os selv at det havde været den rigtige beslutning at finde Dina en kammerat. Så pludselig om foråret parrede Dina og Nutly sig en hel aften og vi var ikke længere i tvivl om at Nutly var en han. Dina's mave voksede og vi var også sikker på at hun var drægtig. Nutly blev kastreret. Han havde mange komplikationer efter operationen, men kom sig helt. Dina fik 3 dejlige unger som kan ses her. Flere uger senere tog vi på ferie og chinchillaerne og kattene blev passet herhjemme. Desværre hoppede Nutly ud af buret en aften uden at nogen så det og blev først opdaget dagen efter. Der var han udmattet og han lå helt slapt. Passeren kørte ham til dyrlægen, men der anbefalede de at han blev aflivet, og det blev han. Så det var en sørgelig hjemkomst der ventede os - Dina og hendes tre unger, men ingen farmand. Men en ting var vi ikke i tvivl om - Dina skulle have en ny mage som denne gang ikke skulle kastreres. Vi var blevet bidt af af være chin "bedsteforældre". |